OPSTANDELSEN ER EN OVERRUMPLENDE LIVSKRÆFT, EN OVERRUMPLENDE GLÆDE. EN VÅRFLOM

Af Niels Hviid

 

Påskedag 20-04-14

Tekst: Matt 28,1-8(9-10)

Bøn: Jesus Kristus. Tal dit ord i os, lad din opstandelseskraft forvandle vores liv, lad liv og lys og opstandelsesglæde skylle ind over os og rive os med - med kraft fra dig. Amen.

Matthæus’ påskeberetning er som en brusende, forårskåd vårflom. Hvis vi havde boet i Nordsverige, havde vi kendte dét fænomen af egen erfaring: Vårflommen. Når alting smelter, når det pibler og klukker i revner og sprækker; når små, usete strømme forsvinder ned under isskorpen, ned i hulrum under jorden, langsomt siver de ud under isen i den frosne elv. Billioner af små, klukkende kilder – indtil elven må give efter i et brag en forårsnat og bliver en svulmende, fossende, rivende forårsstrøm. På én gang farlig i sin kraft og livgivende med sin væde. Som vidne til dét, er der ikke noget at sige til, hvis noget må give efter inden i et menneske, en glædesstrøm, et forårsskrig!

Sådan er Matthæus’ påskeberetning. Fuld af kraft, dramatik, glædesskrig! Jordskælv! Lynild! En engel med blændende, snehvidt tøj. Gravvagter, der falder om, og bliver som døde.  Det er ikke underligt, at følelserne vælder op i kvinderne som en vårflom – frygt og stor glæde i én pærevælling!

Og så straks efter slår Matthæus over i en anden tone. Den opstandne møder de forvirrede kvinder. Denne gang er der ingen ledsagende naturfænomener, ingen stråleglans eller glorie, ingen basunklang. Ikke engang en melodramatisk hilsen: ”Her har I mig tilbage fra de døde”. Men derimod et simpelt, hverdagsagtigt møde. Han står foran dem, og siger helt enkelt: ”God morgen!”

Sådan er Matthæus’ påskeberetning – udspændt mellem opstandelsens virkelighedsomvæltende kraft – og så et helt enkelt hverdagsenkelt ”god morgen”.

Jeg ringede op til en efterladt. Vi skulle aftale sted og tidspunkt for en begravelsessamtale. Jeg sad og skrev nogle noter på en lille lap papir, nogle få, simple facts om afdøde. Et par datoer og årstal. Et helt liv sammenfattet på en post-it seddel. Et elsket menneskes liv. Et uundværligt og umisteligt menneskes liv på en post-it-seddel.

Jeg havde kun været ude af kontoret kort tid – og da jeg kom tilbage lå huskesedlen der stadig. Men hen over det hele, stod der med store, smukke, præcise barne-bogstaver: ”Jeg kan sjippe. Jeg kan løbe”. Skrevet af en 6-årig, som nærmest hverken kan læse eller skrive. (Og jeg tror i øvrigt heller ikke, at hun kan sjippe!)

For mig blev den lille seddel et tegn på opstandelse. Et lille banalt hverdags-tegn. Men alligevel tegn på opstandelse. Liv, der overtrumfer død, liv der overskriver og omfortæller den slutning, som døden hævder at have sat punktum for. Og måske er det netop i det simple, hverdagsagtige, at vi OGSÅ skal se tegnene på opstandelse. Ikke at det er alt, der er at sige om opstandelse, men i det simple, hverdagsnære får vi tegnene – tegn der viser hen på noget langt større. Tegn, der bringer noget af dét med sig, som de viser hen på – tegn, der bærer opstandelsens fingeraftryk og dna i sig.

Jeg kan sjippe. Jeg kan løbe. 

Jeg kom til at tænke på et digt af Benny Andersen – det hedder: ”Løsning på livets gåde”

Den lille pige råbte til min kone:

"SE, jeg SJIPPER!

Jeg KAN bare IKKE

men jeg GØR det ALLIGEVEL!

For vi skal ha GÆSTER i aften

og jeg GLÆDER mig

og jeg kan ikke VENTE

så jeg SJIPPER!"

Skønt jeg har svært ved at forestille mig

en sjippende skaber

slog det mig straks

at cirka på samme måde

må livet være opstået.

Det er en fantastisk tanke. Af sprudlende, utålmodig forventningsglæde går Gud ud over sig selv og skaber verden og livet! Ca. på samme måde må livet være opstået. Og ca. på samme måde må livet været stået op af graven påskemorgen.

Hos Matthæus er opstandelsen en kraft. En overrumplende livskraft, en overrumplende glæde. En vårflom, som fører os med i en glædes-flod. Glædes-floden er et modbillede på dødens altfortærende syndflod. Sådan er opstandelsen. Derfor kan Mattæus ikke nøjes med de kolde, hårde facts. Han kan ikke nøjes med tegn og indicier, som ikke bliver tydet – sådan som det er hos Markus: En væltet sten, en tom grav, en ukendt ung mand i hvidt tøj – og så må vi ellers selv tyde tegnene. Nej, hos Matthæus er intet holdt tilbage - alt er tydet og fortalt med store armbevægelse og stor glæde! Opstandelsen har kosmiske konsekvenser, jordskælv og lynild. Og det vækker en længsel hos mig, at jeg må opleve et skælv i min indre og ydre verden. At jeg må se opstandelsens virkelighed klart i et lynglimt. At mit pessimistiske livssyn må blændes. At de tunge sten må væltes bort fra mit hjerte, væk fra mit væsen, væk fra mine vaner. Og ikke mindst at mine indre gravvagter må falde til jorden som døde. Åh, jo, jeg kender jo godt gravvagterne: Min tvivl. Mit døde håb. Mit livs fiaskoer – både de store, skælsættende og de daglige. Sorg kan også være en gravvagt – selv om den i sit udgangspunkt ikke er lige så destruktiv som de andre gravvagter – sorg er jo bare kærlighed, der fortsætter, selv om den elskede ikke er hos mig mere. Men sorgen kan udvikle sig til noget livshæmmende og destruktivt, og noget, som vil sætte spørgsmålstegn ved opstandelsens virkelighed, fordi sorgen erfarer dødens magt så stærkt. Der kan være flere gravvagter. Og åh, hvor jeg længes efter, at de må falde bevidstløse om, de gravvagter! Men de er særdeles standhaftige, og hvis noget skal ryste gravvagterne, må det være et kosmisk skælv – noget, som ikke kommer fra mig. Men hvorfra så? Fra Gud! Eller indefra, fra graven – som en vårflom, der ikke kan holdes tilbage.

Jordskælv og lynild. De kosmiske kræfter, som rystes. Og så et helt hverdagsagtigt ”God morgen” fra den opstandne. Mere jordnært kan det næsten ikke blive. Så hverdagsnært og optimistisk som nogle få ord på en post-it-seddel: ”Jeg kan sjippe. Jeg kan løbe”. 

Det hverdagsagtige ”god morgen” viser os ud til vores hverdag. I dag, når det er højtid, må vi juble og synge og lade os bære med af Mattæus’ glædesrus. Vårflommen og forårets jubelskrig har sin dag, og det er i dag! Og bagefter skal vi gå ud i vores hverdag med øjne, der ser dybt. Ser tegnene på opstandelse i vores nære hverdag. For tegnene findes. 

Og så må vi tro, at den dag, vores liv står sammenfattet med vores små, kolde facts på en post-it-seddel eller på en dødsattest, at livets skaber, opstandelsens Herre, da vil overskrive dødsattesten, at han vil fortælle vores historien om, og i et lille ubevogtet øjeblik skrive med livsjublende, hoppende og dansende bogstaver: ”Jeg kan sjippe. Jeg kan løbe”.

Eller måske skriver han: Kristus er opstanden. Ja, han er sandelig opstanden. 

Eller måske helt hverdagsenkelt: ”God morgen!” 

Rigtig glædelig påske!

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, således også nu og altid og i al evighed. Amen.

Lad os ønske for hinanden: 

Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen. 

Opstandne Kristus! 

Tak for påske morgen. Tak for foråret, tak for liv og vækst, tak for livsglæde, kraft og energi, tak for indre vårflom. Giv at vi tillader os selv, at forårsskriget må bane sig vej i os. Vi ber dig, at du vil lade dit opstandelsesunder ske med os. Vi ber dig, at du vil lade opstandelsestroen vokse i os. Vi ber dig, at din opstandelsesvirkelighed må tage magten i verden og i vores sind, så vi tror opstandelsens under, og så vi går opstandelsens bud i verden. 

Herre, vi ber dig for alle iblandt os, der er ramt af sorg og ulykke. Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærdighed til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos dem, der sidder i fængsel. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Særligt ber vi for alle dem her hos os, der har måttet forlade deres land, og som i denne påske savner familie og venner, og som måske frygter for, hvordan de har det. Og vi ber dig for dem, der må sidde alene i disse dage i savnet af mennesker, de holdt af. Særligt ber for vi mennesker i Syrien, som fejrer påske midt i sorg og frygt for fremtiden. Vi ber for 

Gud Helligånd. Velsign og forny din kirke her i Gellerup, i vores land og ud over hele jorden. Velsign os med din opstandelseskraft. Lad os tale stærkt og klart om din kærlighed til ethvert menneske. Lad os være med til at sprede dit opstandelseslys, hvor vi er.

Herre, hør os, når vi er stille for dig…

Herre, tak, at du hører vores bøn. 

Vær hos dem, der snart skal dø og dem, der skal sidde ved siden af. Vær også nær hos os, når vores sidste time kommer, og giv os en glædelig opstandelse på den dag, hvor du sammenfatter alting, det himmelske og det jordiske i dig, og du skal være alt i alle.  

Amen.

Bortsendelsesord

Og se, Jesus kom dem i møde og hilste dem med et ”God morgen!”

Peter skriver: 

Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesus Kristi opstandelse fra de døde.

Paulus skriver: 

”Kristus er opstået fra de døde som førstegrøden…”

Englen sagde: 

”Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt.” 

- Den korsfæstede og opstandne frelser…