AT SE IGENNEM DET YDRE

Af Daniel Henoch

10. søndag efter trinitatis

Kære Gud, vi beder dig om, at du vil hjælpe os til at se bort fra alt det, der er uvæsentligt, så vi ser visdommen i Jesu person og bliver fri til at tro på ham.

Anders Fogh kom, og han hverken spiste eller drak eller røg, og vi sagde: ”Han er besat”. Lars Løkke kom, og han både spiste og drak og røg, og vi sagde: ”En frådser og en dranker”. Min mening med dette eksempel er naturligvis ikke at sige, at Lars Løkke er Menneskesønnen, eller at tage stilling til hans bilagssager. Jeg bruger eksemplet for at vise, at vi ikke er kommet så meget længere på 2000 år end jøderne på Jesu tid. Vi fordømmer stadig andre mennesker ud fra alt det, der ikke er væsentligt: Hvad de spiser eller drikker eller ryger, hvor de kommer fra, hvor de bor og med hvem, hvem deres venner er, deres seksualitet, deres udseende eller deres påklædning. Det gælder både for offentlige personer og for mange af os også i vores private omgangskreds.

Det er ikke ligegyldigt, hvad vi spiser og drikker. Men for nogle mennesker får det bare en alt for stor plads. I Irak og Syrien, hvor den grusomme terrororganisation Islamisk Stat hærger, kan et glas vin eller et stykke svinekød koste en livet. Og selv hvis du holder dig til den mad og drikke, som islamisterne dikterer, kan du som kristen eller yazidi eller kurder eller shia-muslim eller noget 5. miste livet blot på grund af din tro. For fundamentalister søger ikke visdommen, men er overbevist om, at de allerede har fundet den, og så bliver eksempelvis mad og drikke, klædedragt og seksualitet et spørgsmål om liv eller død.

Sådan er det Gud ske lov ikke i Danmark, og lad os alle sammen gøre vort yderste for, at I Danmark skal vi være frie til at tro på, hvad vores samvittighed og ånd overbeviser os om er det rigtige, og også at klæde os som vi vil og spise og drikke hvad vi vil, og også kæmpe for denne ret for dem, der ikke ligner os selv. Disse friheder kommer under pres i disse år.

På Jesu tid sagde både jøderne og hellenisterne (dvs. alle de, der var inspirerede af græsk kultur og filosofi), at de søgte visdommen. Jøderne skrev dybsindig visdomslitteratur, og forsøgte bl.a. at vise, hvordan Moseloven var den dybeste form for visdom på jorden. Grækerne og romerne skrev filosofiske værker om, hvordan den almindelige synlige verden kun var skygger af den evige fornuft, og hvordan man skulle tøjle følelserne ved hjælp af fornuften og visdommen. Alle jagtede de visdommen.

Men pludselig stod selve visdommen midt iblandt dem som en person. Gud selv lod et ord falde, som vi kan læse om i Johannes-evangeliets 1. kapitel. Ikke med en læresætning eller en visdomsbog eller et filosofisk værk men som en person. Jesus fra Nazaret var det sande lys, der oplyser ethvert menneske, Den fuldkomne visdom fra Gud blev til kød og blod,. Han kom til sine egne, og hans egne tog ikke imod ham. Hvordan kunne det være, at vi ikke tog imod ham? Inden Jesus havde det været Johannes Døberen, der samlede store folkemængder. Han gik omkring i kamelhud, han lugtede grimt og var helt udmagret på sin primitive diæt af græshopper og vilde biers honning og han gik omkring og skreg op om omvendelse også til dem, der havde styr på deres liv og deres gudsforhold. Han var bare for meget. Han blev halshugget af den jødiske vasalkonge.

Jesus på den anden side holdt af mad og drikke, han gik til fester og omgikkes alle dem, man absolut ikke skulle omgive sig med, hvis man ville være en del af det gode selskab: Luderne, indvandrerne og besættelsesmagtens lakajer. Det var simpelthen uanstændigt for pæne mennesker.

Både jøderne og hellenisterne var fascinerede af ham, men de fleste tog ikke virkelig imod ham, fordi de fokuserede på alt det uvæsentlige: Hvad han spiste og drak, og hvem han omgikkes med. På trods af al den afvisning, som Jesus mødte, og på trods af, at han godt vidste, at de ville ende med at slå ham ihjel, kan Jesus sige: ”Dog visdommen har fået ret ved sine gerninger”. I Lukasevangeliets version af den samme beretning siger han: ”Visdommen har fået ret ved sine børn.”

Fordi Gud selv åbenbarer for børnene i alle aldre, hvad der er skjult for de kloge og forstandige, som der står et par vers efter dagens tekst. Vi, der er så voksne, skal altid være kritiske og skeptiske og forbeholdne, og så omvender man sig ikke engang, selv når syge bliver raske og blinde bliver seende og alle de andre fantastiske ting, som Jesus havde udrettet i de byer, han skælder ud på i dagens tekst.

Steffen Brandt fra rockbandet TV2 har skrevet en ret deprimerende sang, der hedder ”Jesus fra Jylland”. Den handler om, hvordan det ville gå, hvis Jesus havde kommet frem i Jylland i vores tid. Den lader ham synke til bunds i samfundet og til sidst komme under kniven. Det sidste vers lyder sådan: ”og det var Jesus fra Jylland udlært i synd og skam/ En skulle jo ta´ skraldet; det blev tilfældigvis ham/ Min Gud har du forladt mig, det blev de ord han sagde/ han trak det korte strå og lod os tvivlende tilbage”. Jeg tror, Steffen Brandt har ret i, at det på overfladen ikke ville gå Jesus meget bedre i Jylland i dag, end det gik ham i Galilæa og Jerusalem for 2000 år siden. Han ville blive afvist af det pæne selskab og til sidst spærret inde eller dø. Men jeg tror så også at Gud i vores tid kan overbevise sine børn om den visdom, som de kloge og forstandige afviser, så vi bliver fri til at tro på ham, der er ven med syndere.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed, Amen.

Lad os rejse os og ønske for hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og helligåndens fællesskab være med os alle!

Amen.