Du er her: 

Hvordan taler man med sine børn om tro?

Børnenes egne oplevelser og tanker er udgangspunktet, når Louise Buch Viftrup taler med sine børn om tro. For hende handler det som voksen om at stille sig til rådighed og om at turde.

Louise Buch Viftrup er mor til tre børn i alderen 5, 8, og 10 år. Hun er kristen, og vil gerne give sine egne værdier og tanker om, hvordan livet skal leves videre til sine børn, uden at troen skal presses ned over dem. De skal rustes til selv at tage stilling til deres tro, og hvordan de vil leve deres liv.
- Uden at det skal blive for højttravende, så vil jeg gerne fortælle mine børn, at de er del af skaberværket og ikke kan være ligeglade med jorden og andre mennesker. De skal tage ansvar for det fællesskab og de relationer, de er i, fortæller Louise, og tilføjer:

-Jeg tænker egentlig ikke, der er den store forskel på mig som kristen og danske forældre som de er flest. 

Stil dig til rådighed
Hjemme hos Louise taler de ikke om Gud og tro hver dag, og de har ikke en eller anden forkromet plan.

- Men hvis der opstår en mulighed, fordi børnene har tænkt over noget, oplevet noget eller talt om noget i skolen, så griber vi chancen og giver os tid til at være til rådighed, forklarer hun.

Det kan lyde stort, men er oftest bare små samtaler, der varer 2-3 minutter. Et af børnene kan for eksempel pludselig meddele, at han ikke tror på Gud, fordi det er skørt. Så er det for Louise vigtigt at gribe bolden og spørge: Hvorfor gør du ikke det? Og er der så noget andet, du tror på? Det giver altid en god snak og mulighed for at undre sig sammen over livet.

- Man skal for alt i verden undgå, at børnene skal tro på en bestemt måde. De skal finde deres egen vej og foretage deres egne valg. Hjulpet godt på vej af forældre, der tør stille sig selv til rådighed, og som ikke er bange for at tale om, hvad de tror på, og hvad de er i tvivl om, siger Louise, og understreger, at det er helt ok som voksen at sige: Jeg ved det faktisk ikke, men det vil jeg gerne tænke lidt over. Eller: Jeg har også svært ved at forstå, at Jesus gik rundt og helbredte en hel masse mennesker.

- Hvis du vil have en god snak med dine børn, må du være ærlig og sårbar, siger hun. 

Tvivl og tro hænger sammen
Det med at tvivle har flere gange været et tema for en god snak med især de to ældste. Har Jesus faktisk gjort alt det, der står i fortællingerne? Der har Louise valgt at gå med på børnenes tvivl og undren og sige, at hun også synes, det er svært at tro på det hele. Det har så givet mulighed for, at Louise har fortalt om, hvad hun får ud af fortællingerne, og at vi ikke altid behøver at kunne forstå alting. Nogle gange kan vi bare vælge at tro.

- Jeg oplever, vi lever i en tid, hvor der er en skepsis omkring tro, og det bliver børnene også præget af, forklarer Louise, og tilføjer:

- Men jeg tænker, at man som voksen måske bare skal turde stå frem og fortælle om det, man selv tror på, og hvad det giver en selv at tro. 

Børnenes hverdag giver inspiration
Et typisk emne, der dukker op hjemme hos familien Buch Viftrup, er andre religioner. Måske har børnene hørt og talt om islam i skolen, og så handler spørgsmålene om forskelle og ligheder. Hvad gør de, hvad gør vi? Og hvorfor? Flere af børnenes klassekammerater holder Ramadan, og så havner emnet også hjemme ved spisebordet.

- Børnene er nysgerrige og undrende. De bruger i virkeligheden ”de andres” tro til at udforske deres egen, fortæller Louise.
Hun mener ikke, at det er alle ting, som børn behøver at tage stilling til. Men de ting, de undrer sig over, synes hun godt, man kan være undersøgende med dem omkring. Selvfølgelig afhængigt af deres alder, og hvor meget de kan rumme.
- Da en af min datters børnehavevenner mistede sin mor, snakkede vi meget om, hvor man kommer hen, når man dør, og at døden ikke nødvendigvis er farlig. Min mand og jeg fortalte om, at vi tror på, at vi kommer hjem til Gud, og det er trygt og godt - også selvom vi ikke kan se det. Min søn var på et tidspunkt bange for at dø, og da gav det mening for ham at snakke med os om at tro og forsøge at finde ud af, hvad han selv tror på, fortæller Louise, og tilføjer med et smil:

- Om vi lever mere en én gang, er også et spørgsmål, vi har haft oppe at vende.

Det seneste folketingsvalg var også en anledning til, at der blev talt om tro og kristendom omkring spisebordet.

- Vi talte om hvilke partier, der er for religion, og hvilke der ikke er, og hvorfor der er nogen, der er imod muslimer. Det fyldte utrolig meget hos vores to ældste børn. Årsagen var nok Rasmus Paludan og hans YouTube-klip, som mange børn så. Vores datter har en klassekammerat, der sagde til en anden i klassen, der er muslim, at nu kunne han ikke længere bo i Danmark, hvis Rasmus Paludan vandt valget. Det skabte naturligvis både usikkerhed og frygt i klassen, fortæller Louise, og fortsætter:

- Pludselig blev religion en offentlig sag, og det fyldte meget. Vi talte om, at vi er kristne, og mener at muslimer har ligeså stor ret til at være i Danmark, som vi har som kristne. Men vi snakkede også om, at der er kristne i Danmark og ude i verden, som mener noget helt andet. Altså at kristne også er meget forskellige, selvom vi tror på den samme Gud og har den samme Bibel. 

Handling – ikke kun snak
Hjemme hos familien Buch Viftrup bruger de meget krudt på højtiderne, der både rummer fantastiske og spændende fortællinger, og samtidig giver anledning til mange spørgsmål: Hvorfor skulle Jesus dø? Stod han virkelig op igen? Kan man det? Og hvorfor får vi gaver til jul, når det nu er Jesus, der har fødselsdag. Men det er vigtigt for Louise, at der kommer handling bag ordene, så de ikke bare snakker om tro. Og her er oplevelser fra børnenes nærmiljø ofte et godt udgangspunkt. De færdes i et område hvor der er en del synlige hjemløse, og Louise mener, at de gerne må vide, at de er privilegerede og lever i overflod. Og at de derfor har et ansvar for at hjælpe, f.eks. ved at gå ud og samle penge ind til Folkekirkens Nødhjælp eller give restmad til Kirkens Korshærs nattjeneste.

- Alt det med tro og kristendom må ikke kun blive ved snakken. Vi skal også kunne handle sammen, uden at det skal italesættes via vores tro. Det bliver alt for påtaget, mener Louise.

 

--------------------------

Louise Viftrup er formand for menighedsrådet i Gellerup Kirke

Del dette: