Du er her: 

Ved du, hvad du kan bruge din kirke til?

Undersøgelse og projekt i ny bydel i Århus viser, at mange har et meget smalt syn på, hvad de kan bruge kirken til. Men at mange gerne vil bruge kirken til mere, når de opdager, at det er en mulighed.

Oplevelsesøkonom Shahla Sadaghiani har brugt det seneste år på at finde ud af, hvad folk egentlig tænker om kirken, og drømmer om at bruge deres lokale kirke til. Hun har stået for forsknings- og udviklingsprojektet ”Kirken på Ø”, hvor Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Aarhus Domsogn er gået sammen om dels at undersøge ønsker og forventninger til folkekirken i den nye bydel Aarhus Ø, dels bidrage til at udvikle relevante kirkelige tilbud til områdets beboere. I dag er hun ansat som kulturkoordinator i Aarhus Domkirke, og arbejder med Skt. Clemens Badehus, en slags sognegård i den nye bydel, som er et resultat af projektet.
- Det er svært at svare på, hvad folks forventninger til folkekirken er, for det kommer an på, hvor godt de kender den. Når man spørger folk, så svarer de, at de forventer det, som folkekirken allerede tilbyder: Kirken skal være en stabil genkendelig størrelse, der er tilstede i deres by og deres liv. Folkekirken skal være et samlingssted, hvor man kan dele livets oplevelser med familie og venner, både i glæde og i sorg, fortæller hun.
 Men når man derimod spørger dem om deres forventninger til Skt. Clemens Badehus, så får man et andet svar. Igennem interviews og workshops har hun undersøgt, hvad beboere i området gerne vil bruge kirken til i den nye bydel, og så er der mange forslag.
- Men de starter altid med spørgsmålet: Hvad må vi? Mange har en ide om, at man ikke må særlig mange ting i en kirke. fortæller Shahla Sadaghiani. 

Både form og indhold skal være relevant

Skt. Clemens Badehus er ikke en kirke, men en sognegård. Men ofte ved folk ikke, hvad en sognegård er, når de kommer i Sct. Clemens Badehus.
- Mange oplever kirkerummet som et sted med bestemte normer, og krav til, hvordan man opfører sig. Derfor har alle mine informanter også taget meget positivt imod Skt. Clemens Badehus, der har en mere uformel karakter, fortæller Shahla Sadaghiani, og kommer med et eksempel, hvor en mor fortæller, at i badehusene kan man bare lige gå ned, for der er det okay at komme i gummistøvler eller joggingbukser, hvorimod det kræver mere forberedelse at komme i kirken.
 I projektet er der kommet masser af ideer til, hvad kirken i badehusene kan bruges til. F.eks. har tidligere babysalmesangsmødre efterspurgt højtlæsning af børnebibelen lørdag formiddag.
- Til babysalmesang har de mødt et lille fællesskab, hvor de kan dele noget af deres liv og erfaringer med andre i samme situation. Det vil de gerne fortsætte, og sådan ser de f.eks. højtlæsningen. Der er et rum med nærvær og fællesskab, hvor de kan dele erfaringer om rollen som forælder. Det er vigtigt for dem, at det er en præst, der kommer og fortæller nærværende og aktuelt, men det er også vigtigt, at de selv kan bidrage, fortæller Shahla Sadaghiani.
 Der er også ønsker og ideer fra de unge. Nogle efterspørger arrangementer om aktuelle emner, hvor man f.eks. lytter til en podcast om flygtninge og efterfølgende snakker sammen.
- Flere af undersøgelsens informanter efterspørger kirkens og præsternes perspektiv på samfundsaktuelle debatter, siger Shahla Sadaghiani.
 Hun har også holdt en workshop med en gruppe unge fra en produktionsskole. I starten var de meget kritiske over for folkekirken, men de valgte alligevel at udvikle en ide til et arrangement, og da Shahla Sadaghiani spurgte, om de ville prøve at realisere ideen, fik de selv stablet arrangementet på benene. Det blev til en køns- og identitetsfestival i kirken Ung K om, hvad kristendom er i dag, og hvad den betyder for unge. Der kom 150 besøgende, som bl.a. hørte debat om synet på homoseksuelle.
- De unge i gruppen vidste ikke meget om kirken, og de var meget kritiske. Men samtidig var de meget interesseret i at gå i dialog, da de opdagede, at der var plads til selv at formulere deres spørgsmål, og hvad der er relevant for dem omkring kirken og kristendom, fortæller Shahla Sadaghiani.
 Faktisk viser hendes erfaringer, at folk tit vil det samme, men formen er forskellig. F.eks. efterspørger børnefamilier højtlæsning af børnebibelen lørdag formiddag, de unge vil gerne have stilletime med højtoplæsning af bogserien ”Tænkepauser”, og seniorerne vil gerne have læseklub med efterfølgende diskussion. Tre arrangementer, der alle indeholder læsning og samtale, men som alligevel er helt forskellige i sin form og sit udgangspunkt.
- Mange vil gerne deltage, men formen skal appellere til dem, siger Shahla Sadaghiani, og peger på, at når seniorer taler om højskoleformiddag, så kalder de unge det samme for TED-talks. 

Mange bruger kirken uden at vide det

Igennem undersøgelsen og projektet er det gået op for Shahla Sadaghiani, at mange glemmer, at folkekirken ikke kun er højmessen søndag kl. 10. Hun har mødt mange eksempler på folk, der fortæller, at de ikke bruger kirken, men når de så kommer til at tænke over det, så har de både været til koncert, kigget på kunst i en kirke, og været til begravelse.
- Mange bruger kirken mere, end de selv ved. Men for mange tæller det ikke som kirke, hvis de bruger den til koncerter, kor, yogagudstjeneste, i festugen, eller for at se på kunst, siger Shahla Sadaghiani, der bl.a. talte med en ung mand, der havde meldt sig ud af folkekirken, fordi han med egne ord aldrig brugte den, men som samtidig gik til kor i kirken, og gik meget op i orgelmusik.
 Når hun har spurgt folk om, hvordan de bruger folkekirken, så handler det meget om det, de selv kalder de personlige højtider: dåb, konfirmation, bryllup og jul.
- Kirken har en vigtig rolle for dem i deres liv. De knytter den til den danske historie og kulturarv. Og så ved de, at hvis og når de har et behov, så kan de gå derhen, siger hun.
 Men erfaringerne fra Skt. Clemens Badehus viser, at der kan opstå nye ideer og ønsker, når det går op for folk, at kirken kan endnu mere.
- Mange ved ikke, hvad man kan og må bruge kirken og sognegården til. Det er jo et oplagt sted at dele liv og erfaringer i et fællesskab. Men det er nemmere at spørge, hvis man ved, at man gerne må. Jo mere man har brugt kirken, desto mere forventer og efterspørger man, siger Shahla Sadaghiani.

Hvilke forventninger har du til din lokale kirke?
 

Undersøgelsen bliver udgivet i efteråret 2019.

----------------------------------- 

Har du en god ide eller et ønske, så grib fat i præsten, menighedsrådet, eller hvis du kender en omkring kirken. Du ved jo ikke, om det kan lade sig gøre, før du har spurgt.

Gå også på opdagelse her på hjemmesiden og se om der kunne tænkes at være noget for dig. Det kunne fx være værestedsaften, babysalmesang, international café eller fyraftenssang.

---------------------------------- 

Del dette: