Gellerup har en plan
...lød overskriften på en artikel i Kristeligt Dagblad om Gellerup Kirkes mange nye tiltag.
Læs den her
Meld dig ind i Gellerup Kirkes Facebook-gruppe her
Hvor bor Gud?
Inspireret af den nylige nyindretning af kirkerummet i Gellerup Kirke (se højre spalte) spørger redaktionen på kirkebladet denne gang en præst og flere fra Gellerup Kirke, om kirke- rummet er helligt for dem. Vi cyklede også op til Lykkeskolen og spurgte Imam Radwan Mansour om moskeen er hellig for ham.
Læs det nye kirkeblad her
Gudstjenestegrupper
Vil du være med til at præge gudstjenesterne i Gellerup Kirke? Så bliv en del af en gudstjenestegruppe!
Hvad?
Som en del af menighedsrådets vision for Gellerup Kirke introduceres et etårig forsøg med gudstjenestegrupper. Det er planen at samle seks grupper, der fra efteråret 2010 på skift skal være med til at forberede og afholde gudstjenester i Gellerup Kirke. Gudstjenestegrupperne skal både stå for det praktiske omkring gudstjenesten,som fx at byde velkommen, dele salmebøger ud og forberede kirkekaffe, og læse tekster og bønner og hjælpe til ved nadver. Derudover er det tanken, at gudstjenestegrupperne også skal være med til at præge gudstjenestens tema ved at brainstorme over prædiketeksten og komme med input til prædiken, bøn og salmevalg. Dette og den praktiske planlægning skal ske på et forberedende møde om tirsdagen kl. 18-19.30 i den uge, hvor gruppener ansvarlig for søndagens gudstjeneste.
Hvorfor?
Helt overordnet er formålet med oprettelsen af gudstjenestegrupper at styrke menighedens delagtighed i gudstjenesten og skabe en relationsrig gudstjeneste båret af en relationsrig menighed. Fællesskab er nerven i kirkens liv og bør derforogså være grundlæggende i gudstjenesten, kirkens livsytring. Det konkrete arbejdsfællesskabi gudstjenestegrupperne kan være med til at skabe relationer på tværs i menigheden. Gudstjenestegrupperne oprettes altså ikke for at aflaste personalet, men tværtimodfor at komme væk fra forståelsen af gudstjenesten som en serviceydelse folkekirkens ansatte leverer. Vi fejrer ikke gudstjeneste i Gellerup, fordi folkekirken som institution siger, at vi skal, men fordi vi som kristent fællesskab ønsker at fejre gudstjeneste sammen her. Til at hjælpe sig med dette har menigheden kaldet og ansat præster og personale, men gudstjenesten er stadig menighedens! Det skal gudstjenestegrupperne være med til at holde os fast på.
Hvordan?
Har du fået lyst til at være med i en gudstjenestegruppe, så tøv ikke med at kontakte en af præsterne i Gellerup Kirke: Niels Hviid på 86250912/nh@gellerupkirke.dk eller Annette Bennedsgaard på 86251035/abb@gellerupkirke.dk.Alle kan være med - det kræver ingen særlige evner udover lysten til at engagere dig i, at vi kan fejre relationsrige gudstjenester i Gellerup Kirke!
Vil du vide mere om baggrunden for oprettelsen af gudstjenestegrupper i Gellerup Kirke, kan du hente et dokument, der beskriver denne mere udførligt, ved at klikke her.
Kalender
Læs søndagens prædiketekst her
Nyindretning af kirken
I en prøveperiode fra februar til september afprøves en ny indretning af kirkerummet i Gellerup Kirke, som har til formål at fremme menighedens fællesskab og inddragelse i gudstjenesten og afspejle, at menigheden er de "levende stene", som kirken er bygget af. Prøveperioden munder ud i et menigheds- møde, hvor vores erfaringer skal evalueres.
Gellerup Kirkes liturgiudvalg har udarbejdet et dokument, som gør rede for tankerne bag nyindretningen. Dokumentet kan downloades her






