Gellerup har en plan
...lød overskriften på en artikel i Kristeligt Dagblad om Gellerup Kirkes mange nye tiltag.
Læs den her
Meld dig ind i Gellerup Kirkes Facebook-gruppe her
Hvor bor Gud?
Inspireret af den nylige nyindretning af kirkerummet i Gellerup Kirke (se højre spalte) spørger redaktionen på kirkebladet denne gang en præst og flere fra Gellerup Kirke, om kirke- rummet er helligt for dem. Vi cyklede også op til Lykkeskolen og spurgte Imam Radwan Mansour om moskeen er hellig for ham.
Læs det nye kirkeblad her
Vellykket ramadanmiddag
Tirsdag d. 24. august blev der traditionen tro afholdt ramadanmiddag i Gellerup Kirke, arrangeret af Dialog-Forum. Erhan fra Dialog-Forum holdt et oplæg om foreningens formål og der var tid til diskussion om tro, før ramadanmiddagen blev serveret.
Se billeder fra aftenen ved at klikke her.
NABOfest i Gellerup
Tirsdag d. 31. august inviterer beboerne i Gellerup hele Århus til ramadanmiddag som en del af Århus Festuge - og Gellerup Kirke er medarrangør. Arrangementet inklusiv spisning er gratis, men kræver tilmelding snarest muligt via telefon 89 40 28 25 eller hjemmesiden www.helhedsplangellerup.dk. Læs mere om arrangementet ved at klikke her.
Udsendelsesfest og kirkefrokost
Søndag d. 29. august er der under gudstjenesten udsendelse af Oline og Mads Bøndergaard, som rejser til Etiopien som missionærer. Efter gudstjenesten er der udsendelsesfest og kirkefrokost i Foreningernes Hus.
Sidste tilmelding er d. 19. august til birgitkongsted@gmail.com eller tlf. 2398 2334.
Læs mere ved at klikke her.
Gellerup Kirke er blevet grøn kirke
Gellerup Kirke kan nu sammen med 68 andre kirker i Danmark kalde sig grøn kirke. Kirken har skåret ned på sit forbrug af vand og strøm, køber mere miljøvenligt ind, sorterer sit affald bedre og samler ind til projekter i den tredje verden. Alt det er med til at gøre, at kirken nu får det grønne stempel.
Marie Rørbæk, der er sognemedhjælper skriver følgende om Gellerup Kirke og deres arbejde med at blive grøn kirke:
"Gellerup Kirke ønsker at være en grøn kirke. Gennem længere tid har vi i forskellige udvalg arbejdet på, hvordan vi som kirke kan vise et bevidst miljøengagement. Vi vil som kirke gerne vise, at vi har et ansvar for jorden og naturen som Guds skaberværk. Vi må på mangfoldige måder forsøge at handle mere grønt og skabe opmærksomhed omkring miljøproblematikken.
Nu har vi undersøgt hvilke områder, hvor vi allerede har en grøn bevidsthed, og vi har besluttet på hvilke områder vi nu vil sætte ind. I løbet af efteråret er det meningen at menigheden skal få øjnene op for kirkens grønne bevidsthed gennem forskellige events og arrangementer."
Læs mere om grøn kirke på http://www.gronkirke.dk/
Læs Stiftstidendes artikel om Gellerup Kirke
Fokus på nydanske kristne
Gellerup Kirke ansætter interkulturel medarbejder til at tage sig af kristne fra andre lande
Læs hele artiklen her
Gellerup Kirkes sognelejr
1. - 3. oktober 2010 er der sognelejr for alle, der gerne vil dele en weekend med andre fra menigheden og lære hinanden bedre at kende.
Temaet for dette års sognelejr er De Store Fortællinger. I løbet af weekenden vil vi beskæftige os med fortællinger, der sætter ord og billeder på livet, kærlighed, troen og på det at være menneske.
Tilmelding senest 17. september til kirkekontoret,
tlf: 8625 1810
eller Bit Boel Buhl, tlf: 8625 0800/ bbb@gellerupkirke.dk
Læs mere om årets sognelejr og find programmet ved at klikke her.
BabySalmeSang i efteråret
Igen i efteråret inviterer Gellerup Kirke til BabySalmeSang - et tilbud for børn i alderen 0-12 mdr. og deres forældre.
Der er tale om et forløb på ni tirsdage med opstart d. 31.08.10 og afslutning d. 02.11.10 (dog ferie i uge 42).
Formålet med BabySalmeSang er at give børnene en fornemmelse af kirkerummet og kirkens musik og at lære forældrene nogle sange og salmer, der også kan synges derhjemme.
Alle er velkomne!
Læs mere om BabySalmeSang ved at klikke her.
Semesteropstart for rytmisk kor
Torsdag d. 2. september 2010 kl. 16.15 begynder den nye sæson i kirkens rytmiske kor.
Vi øver ca. hver anden torsdag kl. 16:15 – 18:00 i kirken. Herudover medvirker koret ved diverse arrangementer i kirken.
Repertoiret er bredt både stilmæssigt og indholdsmæssigt, dog med overvægt af kirkelig musik.
Det koster 150,- i semesteret, som går til kopier og frugt i pausen. Alle der har lyst at synge og prioritere tiden til det er meget velkomne.
Kontakt: Louise Thams 22 37 09 92 eller korleder Martin L. Hornstrup organist@gellerupkirke.dk.
Kirkens nødhjælpsprojekt
Kirken støtter Kanafanis børnehaver i Libanon, som er børnehaver i eller i nærheden af de palæstinensiske flygtningelejre og har til formål at forbedre børn og unges livsvilkår. Børnehaverne ledes af Anni Khanafani, der er dansk født og uddannet børnehavepædagog. Hun er enke efter Ghassan Kanafani, stifter af Khanafani Kulturfondens børnehaver i Libanon.
Du kan se billeder fra projektet ved at klikke her.
Nyt tiltag: Gudstjenestegrupper
Kunne du tænke dig at være med til at præge gudstjenesterne i Gellerup Kirke? Så får du nu muligheden! Lige nu er vi ved at sammensætte seks grupper, der fra efteråret skal være med til at planlægge gudstjenesternes afholdelse og indhold. Alle kan være med!
Læs mere her
Kristen-muslimsk studietur til Cairo
17. oktober til 24. oktober 2010
Kom med på en rejse i tid og ånd til den religiøse og kulturelle smeltedigel Cairo. Vi besøger kristne og muslimske miljøer i Cairo, der fortæller om sameksistensens vilkår, om synet på aktuelle udfordringer internt religiøst og på den brede samfundsbane, og om synet på hvad der er aktuelle udfordringer på globalt plan. Vi møder præster, imamer, lærde fra Al-Azhar og mange andre. Der bliver lejlighed til besøg i kirker, moskeer, museer og andre seværdigheder. Undervejs mødes vi i rejsegruppen, for at få indbyrdes samtale og sammenholde indtrykkene med vores danske kontekst.
For yderligere information og program, klik her
Brugerundersøgelse: Gellerup Kirke på Facebook
I samarbejde med forskere fra Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet, gennemfører Gellerup Kirke i øjeblikket en undersøgelse af Facebooks funktion i kirkens daglige virke. Vi håber, du har lyst til at deltage ved at svare på nedenstående spørgsmål om dit forhold til Gellerup Kirke og dens brug af Facebook. Klik her for at deltage i undersøgelsen. Det tager ca. 10 minutter at deltage, og vi vil være meget taknemmelige for din hjælp.
35967 har besøgt denne side. |
Kalender
Læs søndagens prædiketekst her
Nyindretning af kirken
I en prøveperiode fra februar til september afprøves en ny indretning af kirkerummet i Gellerup Kirke, som har til formål at fremme menighedens fællesskab og inddragelse i gudstjenesten og afspejle, at menigheden er de "levende stene", som kirken er bygget af. Prøveperioden munder ud i et menigheds- møde, hvor vores erfaringer skal evalueres.
Gellerup Kirkes liturgiudvalg har udarbejdet et dokument, som gør rede for tankerne bag nyindretningen. Dokumentet kan downloades her















